mithR får lov til at fejre førsteholdets sejre i disse dage.

mithR afviser ikke comeback til tier 1

mithR, som tidligere har coachet MOUZ, afviser ikke en retur til toppen.

Det er ikke planen at fortsætte med førsteholdet efter majoren.

Sådan sagde danskeren, da vi fangede ham oven på holdets historiske 16-0-sejr over Grayhound mandag.

Det betyder dog ikke, at han er færdig i tier 1. I interviewet afslørede han nemlig, at han ikke er afvisende over for et comeback til toppen.

Jeg kan godt mærke, at jeg lige skal hjem og mærke efter, om jeg er klar til at træde ind i tier 1 efter sådan en major, og når alt går så godt, som det gør for tiden.

Umiddelbart er planen dog, at jeg skal tilbage til akademiprojektet, hvor jeg har det kanon og sætter høj pris på at være. Så skal jeg være med til lige at finpudse de sidste af mine coachingmetoder, inden det er, at jeg føler, at jeg er klar til at dominere verden med et tier 1 hold igen.

Men planen er, at du i fremtiden skal op igen på et tier 1-hold, og så være med til majors og store turneringer?

Nej, det ved jeg ikke, om det nødvendigvis er. Selvfølgelig vil man gerne vinde titler, men det grundlæggende er, at 90% af jobbet handler om at køre almindelig coaching til hverdag, og der er jeg rigtig glad for, hvor jeg er lige nu.

Det er klart, at de sidste 10%, som kommer af at deltage til majors og rejse verden rundt, de er selvfølgelig også lokkende, og det frister dig også ekstremt meget, så jeg vil ikke afvise, at jeg gerne vil op på et tier 1 hold på et tidspunkt, men jeg er kanon glad for at være i Apeks. Det er en mega fed organisation at være i, det er en perfekt ledelse, og det er et lækkert hold, jeg arbejder med, så jeg er glad for, hvor jeg er også.

mithR har tidligere coachet på det højeste niveau. Fra november 2020 til december 2021 stod han nemlig i spidsen for MOUZ, der peakede som nummer seks i verden.

Siden har han coachet på et lidt lavere niveau, da han siden sit farvel med MOUZ har trænet Apeks Rebels og senest i perioder Apeks' førstehold, som han altså også er med til majoren med.

#1(Med 0 svar)
9. maj 2023 kl. 15:44
TheKonkel
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Vi vil ha Mithr på banen !! Mithr på BAAANEN!
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.