
Nærmer sig Legends Stage
FaZe havde ikke den mest flyvende start på turneringen, da karrigans tropper skulle helt ud i den sidste runde, inden Monte blev besejret.
Førstedagsnerverne ser dog ud til at være vasket væk nu, da holdet ikke havde de store problemer mod paiN 1-0-kampen.
Kampen blev spillet på Nuke, hvor FaZe lige akkurat gik til pausen foran med 8-7. Efter sideskiftet tog FaZe derimod stærkt kontrol over kampen, og selvom paiN fik udskudt FaZe-sejren en smule, vandt karrigan og resten af FaZe sikkert med 16-12.
Stillingen i Challengers Stage er således:
2-0
-
FaZe
1-0
-
G2 -
Complexity -
Apeks -
Grayhound -
NIP -
ENCE
1-1
-
paiN
0-1
-
Fluxo -
Monte -
TheMongolz -
GamerLegion -
Liquid -
FORZE -
MOUZ -
OG
BLAST Paris Major
-
Majoren består af i alt 24 hold, som dyster om titlen samt førstepræmien på 3,4 millioner kroner.
-
16 hold starter i Challengers Stage, hvor de i et swiss gruppespil dyster om de otte pladser videre til Legends Stage, hvor yderligere otte hold venter. Heriblandt er Heroic, Vitality og NAVI.
-
I swiss gruppespil møder man hele tiden hold med samme score som en selv. Når man rammer tre sejre, går man videre, og når man rammer tre nederlag, er man ude.


















