Lobanjicas mandskab kommer fremover til at gå under navnet Unluko5.

Lobanjica henter tidligere North-spiller ind

Streameren Lobanjicas hold skifter navn til Unluko5 og henter gammel North-spiller.

Den populære montenegrinske streamer Lobanjicas hold skifter ud i geledderne og stiller fremover med den tidligere North-spiller Lekr0 til fordel for BLACKEAGLE.

Desuden skifter holdet også navn, så det ikke længere er Twisted Minds, som de stillede op under til den asiatiske RMR-turnering.

I stedet kommer mandskabet til at tørne ud som Unluko5.

Det fortæller Lobanjica i en vlog, som er offentliggjort mandag eftermiddag.

Lobanjica og Twisted Minds spillede sig til den asiatiske RMR-turnering gennem den åbne kvalifikation, og de nåede fjerdepladsen i turneringen og sluttede blandt andet bag Grayhound og TheMongolz, som tog de to pladser ved majoren.

Efterfølgende langede Lobanjica kraftigt ud efter BLAST for deres håndtering af turneringen, hvor han og holdet blandt andet måtte have en sikkerhedsvagt tilknyttet.

Tilgangen af Lekr0 bliver første gang i knap et år, at Lekr0 finder et fast hold. Den aldrende svensker har blandt andet et CV, der foruden North også tæller NIP, fnatic, GODSENT og senest Dignitas.

Desuden har han deltaget i fem majors, hvor han ved IEM Katowice i 2019 og ELEAGUE-majoren i Boston i 2018 nåede kvartfinalen, som er hans bedste præstation ved majors.

Unluko5 stiller med:

  • Sverige Lekr0

  • D0cC

  • Lobanjica

  • SpAwNnS

  • KD69z

#1(Med 1 svar)
1. maj 2023 kl. 16:49
bruja
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Sølv Sæsonkort Sæson 15
FPL holdet. KD69z er så fuckin lun
#2(Med 0 svar)
1. maj 2023 kl. 17:53
Kristja
lun = dårlig? then agree. Men det er åbenlyst et venne hold :)
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.