
HObbit viser vejen for Cloud9
Cloud9 er videre til semifinalen i Brazy Party, mens paiN nu kan vende deres fokus mod BLAST Majoren i Paris, da de er ude af turneringen.
Det er status, efter mandagens første kvartfinale netop er færdigspillet, og her var det Cloud9, der anført at HObbit tog sejren 2-0.
Opgøret begyndte på Ancient, hvor særligt Ax1Le viste vejen på T-siden for Cloud9. Efter sidebyttet ville HObbit dog også lege med, og Cloud9 kunne således tage mappet 16-10.
Herefter ventede paiN's mappick, Anubis, og her var det brasilianernes tur til at føre an. Særligt NEKIZ var i hopla og kunne skyde en pauseføring på 9-6 hjem.
Men der skal som bekendt 16 runder til at vinde et map, og det lykkedes ikke for paiN at finde dem. Efter sidebyttet skruede Cloud9 nemlig op for blusset og tog de påkrævede 10 runder for at vinde mappet 16-13.
Dermed vandt Cloud9 opgøret 2-0 og er således klar til semifinalen, hvor enten SAW eller OG venter.





















