Topopgør på programmet onsdag

Flames Ascent skal forsøge at holde sig ubesejret onsdag aften.

Onsdag fortsætter divisionerne i POWER Ligaen, når holdene har mulighed for at få en god start på sæsonen.

Blandt dagens kampe, der bliver vist på Dust2's Twitch-kanal er Flames Ascent hele to gange. POWER Ligaen-nedrykkerne er startet stærkt ud i 1. division med seks point efter to kampe, og det har de altså mulighed for at udbygge mod Sashi Academy og Floki Esport.

Særligt førstnævnte kamp bliver spændende at følge, da også Sashi Academy er gået ubesejret efter de første to kampe, hvorfor der er dømt topopgør tidligt i sæsonen.

Derudover er der lidt godt blandet fra divisionerne på skærmen i aften. Klokken 18 bliver der streamet 5. division, mens der klokken 21 er 3. division på programmet, når Whois møder HyperioN Academy.

Aftenen slutter af med et møde mellem Vordingbots og Stidsholt Efterskole, der begge spiller i 4. division B.

Sådan ser programmet ud på Dust2tv onsdag aften:

  • 18:00 - Danmark Espergærde eSport Talents vs. Danmark Sørby Light

  • 19:00 - Danmark Flames Ascent vs. Danmark Sashi Academy

  • 20:00 - Danmark Flames Ascent vs. Danmark Floki Esport

  • 21:00 - Danmark Whois vs. Danmark HyperioN Academy

  • 22:00 - Danmark Vordingbots vs. Danmark Stidsholt Efterskole

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.