Xyp9x må være utrolig skuffet efter dagens kampe.

Skrækstart for Xyp9x og Astralis Talent

Xyp9x kunne ikke gøre forskellen for Astralis Talent, som fik 0 point på kontoen tirsdag.

To nederlag i to kampe.

Det var, hvad det blev til for Xyp9x og Astralis Talent, som der ellers var helt store forventninger til inden tirsdagens kampe.

Som de forsvarende mestre og med tilføjelsen af den firdobbelte major-vinder, så var presset stort, men det blev der langt fra levet op til.

Allerede i åbningskampen så det svært ud, da de tidligere North-stjerner MSL og aizy legede med Astralis Talent.

Med ratings på 1,68 og 1,61 leverede de to tidligere topspillere et niveau i en anden klasse end Xyp9x, som ligesom de andre Astralis-spillere havde det svært.

19 kills og en rating på 0,93 blev det til for clutchministeren, som ikke kunne gøre forskellen og derfor led en 8-16-nederlag i debuten.

Forventningerne til anden kamp mod Exzentriq var lidt større, da Astralis Talent gik ind som storfavoritter, men heller ike denne gang blev det til succes.

Her viste Xyp9x spor af sin storhedstid med Astralis Talent, da clutchministeren levede op til sit navn i femte runde med et flot 1v2-clutch for at skyde Astralis ind i kampen.

Det flotte clutch var dog ikke en indikation på, hvordan resten af kampen skulle forløbe. Exzentriq var nemlig bedst gennem store dele af opgøret, hvor de blot gav ni runder væk, inden de lukkede og slukkede festen.

På trods af sit clutch havde Xyp9x svært ved at finde topformen i opgøret, og med blot 17 kills blev det til en endnu lavere rating end i kampen mod Sashi, da den blot lød på 0,82 denne gang.

Derfor indtager Astralis Talent en øjeblikkelig sidsteplads i ligaen sammen med Prosapia og CEPTER, der ligeledes har 0 point efter to kampe.

#1(Med 0 svar)
26. april 2023 kl. 11:59
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Det ligner kristou lige skal lande i den nye startfemmer.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.