Basso sluttede sig til Atlantic i begyndelsen af året. (Foto: Atlantic)

Nyslået IGL sigter efter to sejre i aften

Atlantics IGL regner med seks point mere på kontoen, når aftenens kampe er spillet.

Mandag i sidste uge blev POWER Ligaen skudt i gang, da Atlantic fejede gulvet med MASONIC.

Et resultat de færreste nok havde set komme, og i Atlantic-lejren havde de da også regnet med opgør, der blev tættere, end cifrene 16-7 vidner om.

Vi forventede en tæt kamp, men vi vidste også, at hvis vi ramte det niveau, vi havde lagt for dagen i træning, så ville vi vinde, forklarer Basso.

Basso har for nyligt taget tjansen som IGL på holdet, og den 24-årige Atlantic-spiller erkender, at fokus nu er andre steder end egne stats.

Det har været svært, og nu er der kommet andre ting, som man man skal have fokus på. Det kræver, at man pludselig skal have styr på en masse andre ting, som ofte gør, at meget af ens fokus bliver lagt på overblikket på holdet.

Altid sjovt mod 'CEPTER Shitskins'

Atlantic missede akkurat slutspillet i sidste sæson, da CEPTER BITSKINS snuppede fjerdepladsen i tabellen og dermed billetten til slutspillet.

Denne sæson går Atlantic-mandskabet dog benhårdt efter at ramme slutspillet, og mandag aften er der endnu et par forhindringer på den vej, når Prosapia og CEPTER BITSKINS venter.

Jeg regner med, at vi vinder begge kampe. Vi er generelt et bedre hold, så hvis vi spiller op til vores niveau, så burde vi vinde - men alt kan ske, og det er ikke to dårlige hold, vi møder.

Basso har tidligere tørnet ud for CEPTER BITSKINS, og aftenens kamp er derfor et gensyn med sin gamle organisation, som på Twitter har haft en længere beef kørende med Atlantic. Og det gensyn ser Basso frem til.

Det er altid sjovt at spille mod drengene fra CEPTER Shitskins. Nu er deres gennemsnitsalder også blevet lidt lavere, så det skal nok blive godt, slutter Basso til Dust2.dk

Foruden Atlantic, CEPTER BITSKINS og Prosapia skal også Exzentriq i ilden i aftenens kampe fra POWER Ligaen.

Følgende kampe kan ses på Dust2tv mandag aften:

18:00 - Danmark Atlantic vs. Danmark CEPTER BITSKINS
19:00 - Danmark Atlantic vs. Danmark Prosapia Esport
20:00 - Danmark Prosapia Esport vs. Danmark Exzentriq United
21:00 - Danmark XI Nordcom vs. Danmark Esport Harte

Følg med her:

#1(Med 0 svar)
24. april 2023 kl. 14:05
wake
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Fedt med basso som IGL ;) leggo
#2(Med 0 svar)
24. april 2023 kl. 14:53
alexsomfan
Vinder af Dust2 Masters
Nøglespiller
Hvem har givet dig adgang til vores facebook gruppe??!

gyazo.com/7de138ca42b244e6f395c379d88ac5a0
#3(Med 0 svar)
25. april 2023 kl. 21:02
polic
basso kæmpe w
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.