
Efter to dage: Exzentriq-vrag klar på nyt hold
I mandags sikrede Exzentriq United sig oprykning til POWER Ligaen, efter wezx og kompagni slog Flames Ascent med 2-1 i en direkte dyst om spottet.
Allerede dagen efter blev wezx vraget til fordel for larsen.
Nu er wezx dog tilbage igen, da han netop er blevet præsenteret som spiller hos XI Nordcom, der blandt andet består af en række tidligere AGF Akademi-spillere.
Det har XI løftet sløret for på Twitter.
Udover wezx vender SaCuL tilbage efter et par år sidelinjen, mens Void ligeledes trækker i XI-trøjen efter et års tid fraværelse.
De sidste to spillere er PURK og KralleJ. Den førstnævnte har spillet sammen med wezx, SaCuL og Void i AGF Akademi, mens KralleJ blandt andet har spillet for Catchii.
Holdet spiller med i 1. Division i den kommende sæson af POWER Ligaen.
XI Nordcom består af:
-
wezx
-
PURK
-
SaCuL
-
Void
-
KralleJ
XI Nordcom får debut den 18. april, når holdet støder sammen med Floki Esport og Maknitude.