
HooXi om dagens chancer: "Det kommer an på, hvilken dag ZywOo har"
RMR B-turneringen er så småt ved at til vejs ende, da kun seks hold står tilbage inden fredagens kampe.
Torsdag aften sikrede HooXi og G2 sig en plads til BLAST Paris Major, efter det internationale mandskab slog Cloud9 med 2-0.
Cloud9 er ikke bare hvem som helst, da det russiske hold er rangeret som nummer 5 på verdensranglisten. For HooXi føltes det derfor lidt ekstra godt at kvalificere sig for næsen af lige præcis dem.
Det er fucking fedt. Superfed modstander at gøre det imod, og så vi får noget revanche fra sidste RMR-turnering og fra EPL-gruppespillet. Så jeg er godt tilfreds, fortalte en glad HooXi til Dust2.dk efter kampen.
Til sidste RMR-turnering, hvor holdene kæmpede om et spot til IEM Rio Major, gik det ikke helt som smurt for G2, da holdet skuffede fælt ved at fejle kvalifikationen.
Torsdag kunne HooXi og kompagni endelig ånde lettet op, og selvom sidste års skuffelse altid har ligget lidt i baghovedet, står holdet meget bedre i dag end dengang.
Jeg tror altid, det ligger lidt i baghovedet, men det handler jo bare om at overkomme det, og tro på, at vi er et bedre hold, end vi var sidste RMR-turnering. Det er vi også. Vi har udviklet os sindssygt meget. Samtidig med at vi er blevet bedre til at håndtere pres. Det tror jeg har gjort, at vi kørte en, jeg vil ikke sige sikker sejr hjem, men det gik i hvert fald bedre end sidste gang, udtalte HooXi.
G2 er allerede sikret en plads til majoren i Paris som Challengers, men HooXi og kompagni har mulighed for at opgradere sin status til Legends.
Den første af to kampe mod Legends-status spilles allerede fredag, når Vitality venter.
HooXi er selvsikker forud for kampen, men erkender, at resultatet afhænger meget af, hvilken ZywOo der dukker op på serveren senere i dag.
Det er jo et hold, vi kender. Det kommer meget an på, hvilken dag ZywOo har, vil jeg sige. Men ja, vi kender hinanden godt, og det kan gå til, hvad side det skal være. Men jeg tror, vi begge to er godt tilfredse med, at vi bare er kommet til Paris, slutter HooXi af med.
Kampen mellem Vitality og G2 bliver skudt i gang klokken 13:45.

















