
Bootcamp har hjulpet på holdånden
NIP sluttede de indledende kampe af med en stærk sejr over Eternal Fire, hvorfor k0nfig og kompagni nu er videre til 1-0-kampene, hvor de møder Vitality.
I starten af kampen tegnede det op til at blive en tæt affære mellem de to mandskaber, men efter holdene skiftede sider, tog NIP-mandskabet over kampen.
Selvom man har spillet på de største scener til de største turneringer i flere år, mærker man alligevel lidt sommerfugle i maven, når man spiller om at komme til en major.
Sådan svarede k0nfig i hvert fald, da han blev spurgt indtil nervøsitet, når de undertippede banker på døren.
Ja, altså jeg tror mere, det er turneringen og selve atmosfæren. Jeg tror, det var ligegyldigt, hvilket hold det var. Så ville vi lige have en lille hård start, siger k0nfig til Dust2.dk og tilføjer:
Men jeg føler virkelig, at vi tog en god taktisk timeout og sagde; hus, hvad vi har aftalt, gutter, og så skal det nok gå det hele". Og det gjorde vi så.
Bootcamp har rystet NIP sammen
Efter opholdet i Astralis var k0nfigs karriere oppe i luften.
Den tidligere North- og OpTic-spiller endte med at sejle over Øresund og endte hos NIP, hvor han har været siden starten af 2023.
I NIP-lejren er der spillere fra hele Europa, og selvom k0nfig har prøvet at spille på et internationalt hold tidligere, er det en stor tilvænning fra de danske. Og efter en vellykket bootcamp gør det nok alligevel ikke spor.
Der er selvfølgelig barrieren med sprog. Der er nogle, der ikke er så gode til engelsk, og så er der nogle, der er virkelig gode til engelsk. Og så er det der med følelser, og folk er meget dårlige til at forklare, hvordan de har det på et fremmede sprog. Men jeg føler, at vi har haft en god bootcamp med Troels, vores sportschef, fortæller k0nfig og uddyber:
Det er ham, der står for alle de kloge ord, der kommer ud af vores munde. Og han har fået rystet drengene lidt mere sammen. Det var på sådan lidt en sheltertur på en eller anden måde, hvor vi lærte sig lidt mere at kende på et bedre niveau. Og jeg synes, at det er jo altid lidt anderledes, når man spiller med nogle svenskere, en finner, en fra Ukraine.
Men jeg synes sgu, at allesammen har tilpasset sig rigtig godt.
Kampen mod Vitality bliver spillet klokken 18:15.