Buzz og Astralis kunne ikke føre kampen over målstregen.

Astralis-spiller efter tæt kamp: "Der var nerver på"

Nerverne spillede et lille puds for Buzz i kampen mod Vitality.

Lige ved og næsten.

Det er den kedelige sandhed, hvis man er Astralis.

Danmarks næstbedste mandskab kæmpede bragt mod Vitality, da holdet mødte dem i åbningskampen til RMR-turneringen.

Buzz og resten af Astralis var mere eller mindre bagud hele kampen, og det danske mandskab formåede næsten at bringe kampen ud i overtid.

Dust2.dk fangede Buzz efter kampen, hvor den unge rifler satte ord på comeback-forsøget, og indrømmede samtidig, at der var nerver på.

Det er super ærgerligt, men jeg synes, det er federe at lave et comeback og vise, at vi kan spille den tæt, udtaler Buzz til Dust2.dk og tilføjer:

Jeg føler, vi taber nogle rimelig vigtige runder til sidst. Jeg havde selv nogle dueller, jeg måske burde have vundet i de sidste par afgørende runder. Men ja, det er selvfølgelig ærgerligt.

Var der måske nogle nerver i spil?

Ja, det vil jeg sige helt klart. Der er lidt pres på, men vi må gøre det så godt, vi kan i næste kamp.

Buzz tog for alvor et voldsomt skridt frem i karrieren, da han skiftede MASONIC ud med Astralis.

Og når man spiller på Astralis, skal man lige pludselig vænne sig til medierne og den store scene til turneringerne, og det synes Buzz også er spændende at prøve.

Det er spændende, det er sjovt. Det er jo stort, men jeg prøver ikke at tænke for meget over det. Jeg prøver ikke at gejle mig selv for meget og bare tage det roligt i stedet.

Vil det være skuffende at misse majoren?

Det vil være meget skuffende, vil jeg sige. Vi regner alle sammen med, at vi går videre. Vi havde en hård kamp her i første kamp mod Vitality. Jeg føler godt, at vi kunne have taget den. Men ja, det ville også være fedt.

Astralis' næste modstander er endnu ikke kendt.

#1(Med 0 svar)
11. april 2023 kl. 14:51
Madsen
de skal nok klare sig igennem
#2(Med 0 svar)
11. april 2023 kl. 15:32
yairi
Det ser lovende ud fremad rettet.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.