ruggah var glad for holdets spil mod 1WIN.

ruggah: "Vi fik nulstillet og tanket noget selvtillid"

Den danske coach kan meget vel gentage historien fra North i 2017, hvor han fik holdet til majoren efter at have været nede 0-2 i kvalifikationen.

OG startede RMR'en med at tabe Ancient to gange i træk, hvilket satte dem i den ubehagelige eliminerings-position allerede på førstedagen.

Men i kampen mod 1WIN begav de sig alligevel ud på det grønne map, og denne gang blev det til en sejr.

Vi havde en lidt rough første dag, men Ancient er og forbliver også et af vores bedre maps. Så vi var lidt trætte af, at vi ikke kunne få en god start, men vi vidste også godt, at i bedst af tre kampene har vi en map pool, der kan være konkurrencedygtig.

Og selvom nogle af vores map-statistikker ikke ser fantastiske ud, så har vi værktøjerne til at slå de hold, vi skal matche mod, for at kunne kvalificere os til majoren.

Jeg er glad for, at vi fik nulstillet og har fået tanket noget selvtillid. Det hjælper helt sikkert.

På det højeste niveau møder man ikke op til kampe med det samme udgangspunkt hver gang. Det er noget, som ruggah kunne afsløre, og som han mener, var med til at skabe problemer for sine spillere på åbningsdagen.

Vi har spillet Ancient så meget på det seneste, så der var nogle mind games, vi skulle prøve at se os lidt ud af.

Nogle af vores favorittaktikker var vist et par gange, og dem kunne vi ikke starte ud med, for holdene på det her niveau, de er super forberedte. Så vi vidste også godt, at vi var nødt til at ryste posen lidt, og det har måske gjort, at vi har været nødt til at vente lidt med nogle af vores bedre taktikker, fordi de har været for åbenlyse ellers.

Jeg er glad for, at vi i hvert fald er i live til 2-2 dagen, og så ved jeg, at vi kan bruge hele vores playbook. Det har jeg sørget for, at vi har bygget op i løbet af dagene.

Som vi dækkede i et tidligere interview, har OG ikke haft en optimal optakt til RMR'en med manglende træningsdage og sygdom. Derfor kan ruggah også se klare forbedringer fra dag til dag, mens holdet får flere officielle kampe under bæltet.

Officielle kampe, hvad end man vil det eller ej som træner, det er altså bare noget nemmere at rette fejl og se, hvad der virker, og hvad der ikke gør.

Det her med at have noget god data, man kan evaluere på, det betyder rigtig meget. Min assistent og jeg er gode til at få set det igennem og se, hvad der virker, og hvad virker ikke.

I kan kvalificere jer til majoren, hvis I vinder næste kamp. Hvis I taber, så er I ikke ude endnu. Kan du mærke, at I kan trække vejret lidt nu?

Både ja og nej. Last Chance Qualifer bliver modbydelig.
Et hold går videre ud af seks, og vi ved ikke, hvem der kommer fra den anden pulje heller.

Så jeg vil klart foretrække at vinde i morgen, det ville gøre tingene noget nemmere. Også med tanke på at vi rejser til Brasilien, stort set lige så snart Last Chance Qualifier er overstået. Så det vil være dejligt lige at få 4-5 dage hjemme og lige trække vejret. Når man spiller her, så er alt stresset, alt betyder noget, og du er på hele tiden, og tidsplanen flyver i Øst og Vest.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.