roeJ kunne omfavne nicoodoz efter kampen.

Ancient vækkede slemme minder for roeJ

Alle bliver ramt af nerver - selv iskolde krimz, fortæller roeJ.

roeJ og nicoodoz er nu videre til Legends Stage ved en major for fjerde gang i træk. Først med Copenhagen Flames i Stockholm og Antwerpen og derefter med fnatic i Rio de Janeiro.

Men det betyder ikke, at man vænner sig til det pres og den efterfølgende ekstase af følelser, når man vinder en tæt kamp og sikrer sig en billet til majoren.

Det fortæller fnatic's roeJ.

Ja, altså det er fuldstændig vanvittigt. Især i slutningen af kampen blev den så tæt, og vi har haft nogle tætte runder. Der er bare ikke noget, man kan sammenligne det med i forhold til nerver og stress.

Jeg tror, at flere af de sidste runder, der kan man bare mærke, at man sidder og ryster, og hjertet pumper, og alle er helt oppe og køre. Det er noget specielt, og det er bare det, der er så mega fedt ved det her spil. Det er bare mega nice.

Måske bortset fra Krimz? han virker rimelig kølig.

Ja, han virker rimelig kølig, men jeg tror allerede i første eller anden runde på Vertigo, hvor han lavede en 1v4, hvor han også sagde: "I'm shaking, I'm shaking". Selv en legende som ham bliver sgu også ramt, og jeg tror også, at det er det, der gør, at alle de her veteraner som ham, de fortsætter. Det er jo bare et fantastisk spil, især når man vinder.

I den 24. runde var fnatic tæt på at lukke kampen, men så lykkedes B8 med at vinde runden for næsen af roeJ og nicoodoz med et ninjadefuse. Det blev til tre runder i streg for B8, der bragte stillingen op på 13-13, og nu var der for alvor nerver på hos roeJ.

Ja, 100 procent. Jeg tror helt klart, at der var sygt mange nerver der, fordi vi havde faktisk en god idé om, hvor den var plantet henne.
og det gav ikke rigtig nogen mening, hvad to af os havde gang i. Så vi var bare helt rundt på gulvet i den runde der, og jeg tror bare, at det er sådan...
Altså, nu har jeg prøvet det før på Ancient med Flames, den gang mod NIP.

Det var bare det helt samme, hvor der sker ting, der bare ikke giver mening. Hvor det bare er sygt stresset i mid-runderne, og det bare er sådan noget kaos-CS.

Selvfølgelig var det lidt svært, at de fik noget momentum, og vi blev lidt bange for at tage chancer, men jeg synes faktisk, at vi havde godt styr på dem, og det viser, at vi på T-siden har rigtig god disciplin, og folk de var virkelig, virkelig gode til at snakke i slutningen af kampen, selvom der var rigtig mange nerver og pres på.

#1(Med 0 svar)
7. april 2023 kl. 21:11
PtrsN
Ja så sidder man selv her nogen gange med adrenalinen kørende i en clutch i en ligegyldig MM, så tør slet ikke tænke på hvordan man må have det, når der er meget mere på spil :D
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.