Ny turnering for hold i 2. division og derunder

Spiller du i 2. division eller derunder, så læs med i denne artikel.

Nu har du chancen for at spille om store pengepræmier, selvom du ikke spiller med i de øverste divisoner i POWER Ligaen.

Det kan du i Esportals nyeste turnering, der er arrangeret sammen med holdene Atlantic og O Grande Canhão.

Det nye initiativ med navnet 'De Store Kanoner i De Små Divisioner' er nemlig en turnering for de hold, der ikke kæmper med i de øverste divisioner til daglig.

Reglerne, der gælder for alle spillerne på ethvert hold, lyder:

  • Ingen HLTV-kampe i de seneste 365 dage

  • Ingen deltagelse i de øverste divisioner i POWER Ligaen (1 division eller Ligaen) i de seneste 365 dage

  • I de seneste 365 dage må man ikke have været aktiv på et hold, der er rykket op fra 2 division

Turneringen spilles den 9. april og starter klokken 13:00, hvis alle pladserne er besat.

Præmiepuljen fordeles således:

  • Nummer 1: 2000 kr

  • Nummer 2: 1000 kr

  • Nummer 3: 800 kr

  • Nummer 4-8: 400 kr

Du kan tilmelde dig her.

#1(Med 1 svar)
1. april 2023 kl. 17:04
WitaCasts
Dust2.dk Caster
Dust2 fantasy vinder
Så det på Twitter igår, kanon tiltag af p0se og Atlantic!
#2(Med 0 svar)
1. april 2023 kl. 19:51
p0se
Tusind tak! Det er lidt et eksperiment, som jeg personligt er vanvittigt spændt på. Håber inderligt det lykkedes at vise, at de små kanoner, også kan og vil noget på scenen.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.