
Intel Grand Slam på højkant
Det er finaledag i ESL Pro League Season 17.
FaZe med karrigan i spidsen kan skrive sig i historiebøgerne som det kun fjerde hold nogensinde til at vinde en Intel Grand Slam og de dertilhørende 7 millioner kroner.
Cloud9 skal forsøge at forhindre FaZe i at vinde Grand Slam'en. Hvis det lykkes, er der 700.000 kroner i bonus til det russiske hold foruden præmiepengene som vindere af ESL Pro League Season 17.
Og selvom FaZe er forhåndsfavoritter i finalen, så står Cloud9 stærkt til FaZe.
Cloud9 har vundet de seneste tre indbyrdes opgør og kommer ind til finalen med masser af momentum.
sh1ro, Ax1Le og resten af Cloud9 bragede igennem gruppe A for fire uger siden og de to stjernespillere er begge i top 3 over de højest ratede spillere i turneringen - kun overgået af ZywOo.
Det samme gør sig gældende, når man zoomer ud og kigger på hele 2023.
-
ZywOo - 1,32
-
sh1ro - 1,27
-
Ax1Le - 1,25
Bedst af fem
Det kan meget vel gå hen og blive en lang aften for de to mandskaber og de mange hundrede tusinde af seere.
Finalen spilles nemlig som bedst af fem, og de to holds map pools ligger godt til hinanden med en lille fordel til FaZe.
Cloud9 spiller ikke Nuke, hvilket er et af FaZe's bedste maps, mens FaZe undgår Vertigo, der er Cloud9's klart bedste map.
Herefter taler mapstatistikken til FaZe's fordel, specielt på Inferno, men Cloud9 har til gengæld vundet ni kampe i træk, og står stærkere på det punkt.
Finalen går i gang klokken 16:00, men inden da vil der blive spillet en showmatch i Counter-Strike 2.