
Fantasy-finale: Tæt løb i toppen
I dag kan karrigan vinde en Intel Grand Slam og de dertilhørende 7 milioner kroner.
Cloud9 får 700.000 kroner i bonus oven i førstepræmien, hvis de nægter FaZe titlen som Grand Slam vindere.
Men den største præmie går uden tvivl til en Dust2.dk læser, der får sit eget eksklusive badge her på siden, når vinderen af Dust2.dk's fantasy-liga skal kåres.
Tæt løb i toppen
Forud for finalen er det kun et enkelt point der adskiller første- og andenpladsen.
På førstepladsen har vi Nanolaska med 227 point, mens Dust2.dk's egen kommentator, WitaCasts, ligger på andenpladsen med 226 point. Herefter kommer Traiz med 221 point og så er der et godt stykke ned til fjerdepladsen.
Nanolaska sporter det uruguayske flag på HLTV, men vi skal nok komme til bunds i, om latinamerikaneren også har en bruger på Dust2.dk, såfremt vedkommende vinder.

Fælles for Nanolaska og WitaCasts er, at de begge har broky og ropz på holdkortet som de eneste spillere fra finalekampen.
Det kan meget vel ende med at blive de to spilleres valg af boostere, der afgør, hvem der løber med førstepladsen efter finalen er færdigspillet.
Vi skal helt ned på 14. pladsen i fantasy-ligaen, før vi finder den første bruger med en Cloud9-spiller på holdkortet.