MistR og Astralis Talent-drengene har vundet alt, de har deltaget i, på det seneste.

Vanvittig stime

Pattis tropper har i sandhed fundet niveauet frem på det seneste.

Fem topplaceringer i træk og en plads som nummer 35 i verden.

Det er realiteten for Astralis Talent, der i sandhed har fundet opskriften på succes.

Talentholdet har nemlig leveret på de højeste niveau, siden de opstod tilbage i 2021 og står nu på kanten til at bryde igennem til top 30 i verden.

Det skyldes blandt andet flotte præstationer i turneringer på HLTV. I de seneste fem af slagsen er det nemlig blevet til topplaceringer.

Astralis Talent-drengene gik videre fra danske IESF-kvalifikation, vandt SDTV Invitational Series 4, gik videre til CCT Central Europe 5, vandt CCT North Europe 4 og senest vandt de også POWER Ligaen.

Nu mangler de danske talenter blot 12 point på HLTV for at bryde igennem til top 30, hvilket må siges at være noget af en præstation for holdet, der for blot to uger siden lå nummer 73 i verden og havde et peak som nummer 48 - dog med et helt andet lineup.

Astralis Talent er derfor også ved at tage samme tur, som MOUZ NXT tog i starten af 2022. Her præsterede talentholdet også så godt, at de brød igennem til top 30, hvorefter flere spillere efterfølgende fik tildelt pladser på førsteholdet eller hos andre større organisationer.

Astralis Talent består af:

  • Danmark Altekz

  • Danmark br0

  • Danmark Kristou

  • Danmark Patti

  • Danmark MistR

  • Danmark R0nic (Coach)

#1(Med 0 svar)
22. marts 2023 kl. 19:49
dtt
De overhaler snart første holdet
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.