
Danskergruppe i BLAST-kvalifikation skydes i gang
Kvalifikationen til BLAST Premier Spring Showdown 2023 Europe er i gang, og Sprout har allerede spillet sig videre fra gruppe A.
Nu er det Copenhagen Flames, ECSTATIC, Prosapia og EYEBALLERS tur i gruppe B, hvor der altså er store chancer for at sende to danske mandskaber videre til slutspillet.
I dagens første opgør byder flammerne Nicklas Bendtners drenge fra Prosapia op til dans kl. 12:00.
Herefter tager ECSTATIC imod svenske EYEBALLERS med legenderne flusha og JW kl. 13:30.
Gruppen bliver spillet i GSL-formatet med bedst af en kampe, hvorfor man skal møde klar til start.
Den nordiske plads i BLAST Premier Spring Showdown er den sidste til at blive udfyldt. De resterende syv hold er allerede fundet og byder på organisationer som OG, NIP, Cloud9, fnatic og BIG.