
Vorborg ryger ud af top 30
Der har ikke været de store ændringer på verdensranglisten de sidste par uger.
G2 ligger stabilt som verdensetter med de maksimale 1000 point, mens Heroic er uden udfordrere som verdens næstbedste hold.
Sådan har det forholdt sig siden den 6. februar, og der bliver nok ikke rykket rundt i toppen før efter vinderen af ESL Pro League er fundet.
Store hold falder ud
I bunden af tabellen sker der til gengæld en hel del.
Her har både Grayhound, paiN og 00NATION taget et kvantespring ind i top 30 som følge af deres overraskende sejre i ESL Pro League's gruppe C.
Det sker på bekostning af hold som Sprout, forZe og Evil Geniuses, der nu alle tre er faldet ud af bunden på verdensranglistens top 30.
Sprout er nede på 29 point i alt, mens Evil Geniuses har 41.
Begge hold har stadig point i banken fra deres tidligere placeringer ved events, men formen har haltet i 2023, hvilket har trukket ned i point.
Hvis de to organisationer ser situation fra den lyse side, betyder det, at de hurtigt kan stige på ranglisten igen, hvis de begynder at vinde flere kampe, selv hvis modstanderne ikke er fra verdenstoppen.
