"Det her er det bedste Astralis Talent nogensinde"

R0nic er ikke i tvivl om, at det her Astralis Talent-mandskab er det bedste nogensinde.

Det unge Astralis Talent-mandskab har startet 2023 fyr og flamme, da holdet blandt andet indtager førstepladsen i POWER Ligaen, og samtidig leverer flotte resultater i internationale turneringer.

Senest kvalificerede holdet sig til slutspillet i CCT North Europe Series 4 efter at have gået 3-0 i gruppespillet uden at tabe et eneste map.

Om det er holdets allerbedste resultat, er Astralis Talents coach R0nic ikke helt sikker på, men det er i hvert fald deroppe af.

Jeg vil helt klart mene, resultatet er deroppe af. Det er en af de turneringer med de bedste hold, Astralis Talent har deltaget i, og det er helt klart et virkelig godt resultat, at vi går videre til slutspillet. Vi går videre 3-0 uden at tabe et eneste map, hvor vi blandt andet vinder over Sangal og VOYVODA, som begge har set virkelige stærke ud på det seneste, udtaler R0nic til Dust2.dk.

Hvis det stod til R0nic, så er det her uden tvivl det bedste Astralis Talent-hold, der har været, hvis man tager holdets seneste resultater i betragtning.

Holdet er i øjeblikket rangeret som verdens nummer 73, og den bedste placering hidtil var nummer 48 i sommeren 2022.

Set udefra, hvis jeg selv skulle sige det, så er det her det bedste Talent-mandskab, Astralis har haft taget i betragtning af vores seneste resultater. Dog er det ikke det mandskab, der har været højest oppe på ranglisten, men det er jeg helt sikker på nok skal komme en dag.

Trofæet i sigte

Også på den danske scene har det unge hold vist flotte takter, da man i øjeblikket indtager førstepladsen i POWER Ligaen.

I sidste udgave af POWER Ligaen faldt Astralis Talent på målstregen, da MASONIC besejrede dem i finalen. Men denne gang håber de på, at det bliver dem, der løfter trofæet.

Vi håber det bliver denne gang, vi løfter trofæet. Både Tricked og MASONIC har lavet udskiftninger midt i sæsonen, og vi har for nyligt slået begge hold. Så jeg vil, ifølge os selv sige, vi favoritter denne gang til at tage trofæet med hjem.

Hvis holdet skulle gå hen og tabe finalen, vil det ikke være verdens undergang, da man i Astralis-lejren er udmærket klar over, at det er et langtidsprojekt.

Selvfølgelig vil vi gerne vinde denne gang, specielt eftersom drengene kom i finalen sidste gang. Omvendt så har vi også lavet en udskiftning siden da, og jeg er kommet ombord som coach, hvor vi har fået ændret hele strukturen omkring holdet og lagt et godt fundament, så vi er alle klar over, at det er langtidsprojekt. Det går nok, hvis vi ikke vinder, så længe vi bliver ved med at udvikle os i den rigtige retning, slutter R0nic af med.

Astralis Talent består af:

  • Danmark MistR

  • Danmark Patti

  • Danmark Kristou

  • Danmark Altekz

  • Danmark br0

  • Danmark R0nic (coach)

POWER Ligaens slutspil sættes i gang den 20. marts.

#1(Med 0 svar)
7. marts 2023 kl. 21:32
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
De er sgu blevet gode.
#2(Med 2 svar)
7. marts 2023 kl. 21:35
alexsomfan
Vinder af Dust2 Masters
Nøglespiller
Patti er konge IGL
#4(Med 1 svar)
7. marts 2023 kl. 21:51
SnaL
Han har lært af den bedste!
#5(Med 0 svar)
7. marts 2023 kl. 21:57
alexsomfan
Vinder af Dust2 Masters
Nøglespiller
Haha :>
#3(Med 0 svar)
7. marts 2023 kl. 21:43
Zenta
Ja det er godt gået og fornøjelse at se jer spille..
#6(Med 0 svar)
7. marts 2023 kl. 22:06
larzN
forza altekz allez
#7(Med 0 svar)
7. marts 2023 kl. 22:14
wake
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Fra fpl til sashi til Astralis Talent til Astralis main🤪🤙
#8(Med 1 svar)
7. marts 2023 kl. 22:14
haste
Vinder af Dust2 Masters
Vinder af Dust2 Final Four
De er sgu varme. Du gør det godt R0nic!
#9(Med 0 svar)
7. marts 2023 kl. 22:47
R0nic
Astralis
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Tusind tak! Betyder meget når det kommer fra dig :D
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.