MSL vandt over Sashi 2-0 i den afgørende kamp.

MSL vinder åben kvalifikation

NtK med MSL og aizy har kvalificeret sig til Contender Stage ved Elisa Invitational Spring 2023.

Den nordiske åbne kvalifikation til Elisa Invitational Spring 2023 rullede over serveren i dag, og Danmark var repræsenteret af Sashi Esport, Prosapia, Alpha Gaming, Atlantic, IMMAPROBLEM og NtK.

Og det var sidstnævnte, nemlig MSL's projekt NtK, som gik hen og tog den ene af de to spots til Elisa Invitational Spring, der var på spil i den åbne kvalifikation.

Holdet havde fået hjælp af hugilago, da aizy er på skiferie, men det lod ikke til at stoppe NtK, der først sendte IMMAPROBLEM og Metizsport ud, hvorefter de slog Sashi Esport i kampen om billetten videre.

Det skete med cifrene 16-8 på Mirage og 16-11 på Inferno.

Atlantic tæt på comeback

Atlantic spillede sig også frem til finalen på den anden side af bracket, hvor de stod overfor empiregoblins.

Her blev det til et 2-1 nederlag til nordmændende, hvor Atlantic var lige ved at fulføre et langt og flot comeback på tredje map, Mirage, hvor de var nede 11-4 ved halvlegen. Mappet endte 16-14 i empiregoblins favør.

Elisa Invitational Spring 2023 er inddelt i en Contender Stage og en Main Stage.

I Contender Stage skal 16 hold spille i en swiss. Den løber fra den 20. marts og en måned frem.

Main Stage og slutspillet bliver afholdt fra slutningen af april og til starten af juni, og her er der 175.000 kroner at spille om.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.