Ansøgning til POWER Ligaen åbner
23D : 08T : 39M : 23S

Konkurrenter haler ind på Tricked

Astralis Talent og MASONIC er nu lige i hælene på Tricked i POWER Ligaen.

Tre hold er stukket af i grundspillet af POWER Ligaens 22. sæson.

Tricked, MASONIC og Astralis Talent ser ud til at være de hold, der kommer til at kæmpe om at vinde grundspillet.

På den første spilledag i anden halvdel af POWER Ligaens 22. sæson var der masser af kampe på kryds og tværs mellem de tre tophold.

Tricked bliver hentet

MASONIC og Astralis Talent har halet ind på Tricked, der ellers startede sæsonen som fyr og flamme.

De regerende mestre fra MASONIC gjorde rent bord i dagens opgør med sejre over de to andre tophold Tricked og Astralis Talent.

Slutcifrene giver et godt praj om, hvor tæt det i øjeblikket er i toppen af ligaen. Astralis Talent fik 14 runder mod MASONIC, mens Tricked pressede kampen ud i overtid, før det lykkedes MASONIC at få lukket på Inferno.

Astralis Talent vandt også to opgør i dag, hvilket bringer dem á point med Tricked, men da de sluttede dagen af med et nederlag til selvsamme Tricked, er det stadig vaskebjørnene, der indtager førstepladsen i grundspillet, da de vinder de indbyrdes opgør.

Op ad bakke for Ascent

Problemerne ser ud til at fortsætte for Flames Ascent, der i øjeblikket ligger på sidstepladsen i grundspillet med kun en enkelt sejr ud af otte kampe.

Holdet var tæt på at fordoble deres point i dagens kamp mod CEPTER BITSKINS, men faldt til slut med cifrene 16-14.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.