dupreeh ved IEM Katowice 2023.

dupreeh sidder ESL Pro League over

Den danske legende er ikke på Vitality's holdkort til ESL Pro League Season 17. I stedet bliver det franske JACKZ, der skal spille med Magisk og ZywOo.

Vitality kommer til at mangle dupreeh under ESL Pro League Season 17.

Der har været snak om, at den danske veteran og legende ville tage lidt tid væk fra serveren for at være der til sin søns fødsel og første tid på denne jord.

Det ser nu ud til at blive en realitet, og det falder sammen med ESL Pro League Season 17.

På HLTV er dupreeh nemlig ikke at finde på Vitality's holdkort til eventet. I hans sted er franske JACKZ, der tidligere har spillet for G2, listet.

Det er ikke meldt officielt ud af hverken Vitality eller dupreeh endnu, men på ESL's eget event-dokument, der bl.a. indeholder organisationernes holdkort og udskiftere, står der JACKZ, hvor der normalt ville stå dupreeh.

Det er heller ikke uhørt, at spillere sidder turneringer over af personlige grunde.

MVP'en ved Antwerpen majoren, rain fra FaZe, sprang ligeledes BLAST Premier Spring Groups 2023 over, da hans barn også var sat til at føde under gruppespillet.

Og ved BLAST Premier World Final 2022 var det stavn fra Heroic, som valgte at gå på tidlig juleferie af personlige årsager.

Vitality stiller med følgende fem til EPL Season 17:

  • apEX

  • ZywOo

  • JACKZ

  • Danmark Magisk

  • Spinx

  • Danmark zonic (Coach)

#1(Med 1 svar)
16. februar 2023 kl. 23:14
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Hvorfor al den mystik.
#2(Med 0 svar)
16. februar 2023 kl. 23:16
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Måske deres grafiker er på ferie?
#3(Med 0 svar)
17. februar 2023 kl. 13:34
JernLars
God barsel til Dupreeh
#4(Med 0 svar)
18. februar 2023 kl. 15:23
strogie
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Jackz er en meget lille opgradering, tror godt de kunne finde bedre men det er ok :D
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.