Nertz er den nye mand i ENCE.

Israelsk stortalent erstatter valde

Snappi har fundet sin nye holdkammerat i ENCE hos Endpoint. Israeleren Nertz overtager valde's plads på det internationale hold.

Det er ikke lang tid siden, at Snappi måtte sig farvel til israeleren Spinx, der blev købt af Vitality, efter han havde imponeret under den danske kaptajn.

ENCE hentede valde ind for at udfylde Spinx's stjernerolle, men resultaterne blev ikke som håbet, og nu vil Snappi og ENCE prøve at gentage succesen med et stortalent fra det mellemøstlige land.

Det bliver Nertz fra Endpoint, som skal være med til at løfte ENCE tilbage til toppen af CS:GO.

Nertz' gennembrud på den store scene var til ESL Pro League Season 16, hvor rifleren endte turneringen med en rating på 1,19 selvom Endpoint sluttede sidst i deres gruppe.

Hans debut under Snappi bliver ved ESL Pro League Season 17, hvor han skal forsøge at gentage den individuelle succes fra sidste sæson.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.