
30-bombe fra Lucky sikrer Tricked åbningssejr
Den tidligere Astralis-spiller Lucky fik den bedste start ved den lukkede kvalifikation til majoren af alle spillerne, der har båret en Astralis-trøje.
For mens gla1ve, device, Xyp9x, blameF og buzz tabte deres åbningskamp mod LDLC, så lavede Lucky en 30-bombe i sejren over SAW på Nuke.
Tricked ryger dermed i 1-0 bracket i den lukkede kvalifikation til RMR'en som det eneste danske hold indtil videre.
Vaskebjørnene skal spille en Bo1-kamp mere i dag, men deres modstander er ikke fundet endnu.
Copenhagen Flames tabte til Eternal Fire 16-11 på Nuke, hvor imoRR og XANTARES var brandvarme. ECSTATIC er også med i den lukkede kvalifikation og er netop nu i gang med deres første kamp.
De er oppe imod Aurora, også på Nuke, og er i skrivende stund bagud 0-6 på T-siden.