Disse 4 hold skal til Grand Final

Den 25. februar går det løs til Road to Nexus Grand Final.

Det har været længe undervejs, men nu er det snart tid til at krone vinderen af Road to Nexus Grand Final.

Den 25. februar bliver Grand Final nemlig spillet, når de fire mandskaber, som hver har vundet én Road to Nexus-turnering, dyster mod hinanden i den store finale.

Blandt vinderne er FG. Sharkgaming, som vandt deres Road to Nexus-turnering helt tilbage i 2021, mens de tre andre finalister dog er fundet i 2022.

Her er velkendte navne som Atlantic og CEPTER BITSKINS iblandt, mens det sidste hold er et mixhold under navnet Route8.

Sådan stillede holdene til start, da de gik videre til Grand Final:

  • Danmark FG. Sharkgaming (leakz, Boye, Bonfire, Scr0b, V1kz)

  • Danmark Atlantic (NoProblemGuy, krok, salazar, oJay, Zanto)

  • Danmark Route 8 (Griller, lund, zibron, mupzG, Basso)

  • Danmark CEPTER BITSKINS (mupzG, alexsomfan, Ryxxo, smF, PERCY)

De endelige holdkort er endnu ikke bekræftet, og der kan derfor forekomme ændringer på de fire mandskaber.

Når holdene skal dyste mod hinanden er der mere end blot æren på spil.

Der er nemlig både store pengepræmier såvel som andre goder på højkant. Vinderen af det hele kan eksempelvis se frem til en træningssession med Astralis' førstehold såvel som 15.000 kroner og meget mere.

Præmiepuljen til Grand Final

Førstepræmie

  • DKK 15.000

  • 6 x bootcamps i Astralis Pro Room på Astralis Nexus (6 dage)

  • 5 x Logitech G Superlight (rød) (6.500 kr.)

  • 1 x scrim-session med Astralis Pro Team

  • 1 x coaching-session med Astralis Pro Coach

Andenpræmie

  • 6.000 kr.  

  • 5 timers gaming i VIP-rum inkl. mad og drikke

Tredjepræmie

  • 4.000 kr.

  • 5 x 3 timers gametime til at træne i Astralis Nexus Open Space

#1(Med 4 svar)
13. februar 2023 kl. 14:57
WitaCasts
Dust2.dk Caster
Dust2 fantasy vinder
Stærkt at Mupz skal spille med to hold, skifter han hold ved halvlegen så han kun skal spille CT?
#2(Med 3 svar)
13. februar 2023 kl. 15:28
xdpiratmanden
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 18
Det route8 hold der mangler vel 2 af deres spillere haha
#4(Med 2 svar)
13. februar 2023 kl. 19:05
WitaCasts
Dust2.dk Caster
Dust2 fantasy vinder
Nejnej Zibron vinder bare en coaching session med sig selv.
#5(Med 1 svar)
13. februar 2023 kl. 23:49
xdpiratmanden
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 18
Nu tænker jeg også at Basso nok ville have svært med at spille med dem når han er på atlantics lineup og ikke zibron haha
#6(Med 0 svar)
14. februar 2023 kl. 01:27
WitaCasts
Dust2.dk Caster
Dust2 fantasy vinder
Oh true, den havde jeg lige misset.
#3(Med 0 svar)
13. februar 2023 kl. 16:46
Hippi
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Sølv Sæsonkort Sæson 16
Kom så boys 🌊
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.