
HooXi på vej i semifinalen: "Det føles fantastisk"
Dust2.dk har fanget den danske IGL efter det nu er officielt, at G2 er i semifinalen. Og han var naturligvis i forrygende humør:
Det føles fantastisk. Det er en drøm at få lov til at spille foran en stor og forhåbentligt fyldt arena, specielt når det er et legendarisk sted som Spodek.
Holdet har nu vundet ti kampe i træk og faktisk hele 17 maps træk. En vanvittig stime, som HooXi ligeledes sætter ord på:
Tror vi har vidst lige siden Pro League sidste år, at vi havde potentialet, men der manglede noget stabilitet. Lige nu ridder på vi en bølge af momentum og samtidig tror jeg også bare nogle ting er faldet på plads. En lille cliché historie af "what doesn't kill you makes you stronger" efter vores kæmpe brøler til RMR'en.
I semifinalen møder G2 vinderen af kvartfinalen mellem Vitality og Liquid. HooXi har dog ikke præference, når det kommer til hvilket hold de ender med at stå over for:
Jeg føler alle topholdene er super tætte lige pt., så vi skal bare forberede os som vi plejer og holde begge ben på jorden. Vi skal holde samme fokus, som vi har haft hidtil, og så føler vi os helt sikkert selvsikre lige meget hvem vi møder i semifinalen.
Der er vist ingen tvivl om, at G2 viser ekstraordinært gode takter lige for tiden. Og til det kan man spørge sig selv - ser vi toppen af holdets performance lige nu eller er der mere i vente? Til det sætter den 27-årige IGL ord på:
Jeg ved, at jeg personligt selv kan gøre mere individuelt, men jeg ved ikke om jeg kan forvente mere af mine teammates. De gør det virkeligt godt på alle parametre lige pt.
Semifinalen spilles lørdag kl. 19.