
Finalegentagelse på programmet
En ny uge er over os, og POWER Ligaen er igen tilbage.
Efter sidste uge, hvor flere af holdene holdt pause på grund af den åbne IEM Brazil-kvalifikation, er vi nu tilbage med fuldt program, og dagen begynder med de forsvarende mestre fra MASONIC, som klokken 18:00 tager imod Sashi.
MASONIC har fået en lunken start på sæsonen, hvor det er blevet til to sejre og to nederlag, og det samme er tilfældet for Sashi.
Kampen bliver også den første for n1Xen, der i sidste uge tog titlen som Ugens Spiller efter en god kamp mod CEPTER BITSKINS.
Netop CEPTER BITSKINS skal forsøge at ride videre på bølgen efter weekendens sejr i Road to Nexus #4, hvor de gik hele vejen.
Mandag aften gælder det Astralis Talent, som har hentet to sejre i dagens første tre opgør.
Aftenen byder desuden på MASONIC mod Flames Ascent klokken 20:00, inden en gentagelse af sidste sæsons finale mellem MASONIC og Astralis Talent venter klokken 21:00.
I finalen i december løb MASONIC med sejren efter tre tætte maps, men det er et andet MASONIC, der møder op mandag aften.
Blandt andet har sidste sæsons MVP, J3nsyy, ikke ramt samme niveau som sidste sæson, mens de som bekendt også har vinket farvel til både notaN og Buzz.
Stillingen i POWER Ligaen er:
Mandag aften på streamen er:
18:00 - MASONIC vs.
Sashi Esport
19:00 - Astralis Talent vs.
CEPTER BITSKINS
20:00 - MASONIC vs.
Flames Ascent
21:00 - Astralis Talent vs.
MASONIC