Hovedturneringen sættes i gang med et brag, når NAVI støder sammen med Cloud9.

Nu sættes IEM Katowice for alvor i gang

Play-in-turneringen er ovre, og det er derfor blevet tid til, at hovedturneringen til IEM Katowice skal sættes i gang.

Sent fredag aften blev Play-in-turneringen færdigspillet, hvor blandt andet Sprout faldt på målstregen bag Spirit, mens hold som fnatic og IHC ligeledes spillede sig videre til hovedturneringen.

Holdene fra Play-in får ikke meget pause, da IEM Katowice for alvor allerede skydes i gang i dag, når NAVI og Cloud9 åbner ballet klokken 12:30.

Desuden skal HooXi og resten af G2 i aktion fra morgenstunden, når BIG venter. Det tyske mandskab kvalificerede sig gennem Play-in efter en sejr over FURIA.

Senere på dagen venter et mindre danskerderby, når Vitalitys danskerduo løber sammen med NIP, der har k0nfig på holdkortet.

Heroic er det eneste danske hold i IEM Katowice, og det danske mandskab får først aktion søndag formiddag, når de støder sammen med Complexity.

Gruppe A

  • Cloud9

  • Spirit

  • NAVI

  • Liquid

  • G2

  • FaZe

  • BIG

  • IHC

Gruppe B

  • Danmark Heroic

  • fnatic

  • Vitality

  • NIP

  • MOUZ

  • OG

  • Complexity

  • Outsiders

Alle kampe kan følges på HLTV Live eller på TV2 Play.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.