
POWER Ligaen vender tilbage i aften
Onsdag står normalt i divisionernes tegn på streamen, og det er også tilfældet denne onsdag aften.
Når klokken runder 19:00, vender vi dog blikket mod øverste hylde, når CEPTER BITSKINS og Sashi kæmper om point i POWER Ligaen.
Begge hold har blot en enkelt sejr indtil videre i sæsonen, og de tre point vil derfor lune godt hos begge mandskaber. Samtidig bliver det også et gensyn for alexsomfan og Ryxxo, der ved årsskiftet røg ud af Sashi og nu trækker i CEPTER BITSKINS-trøjen.
Aftenen byder desuden på opgør fra 1. division, 2. division A og B samt 3. division A.
Aftenen på streamen er:
18:00 - Cerebrum Gaming vs.
Ubuntu (2. Division B)
19:00 - CEPTER BITSKINS vs.
Sashi Esport (POWER Ligaen)
20:00 - SERA Nbgroup vs.
Sponsorworld Esport (1. division)
21:00 - Sørby Esport vs.
eSpuma (2. Division A)
22:00 - Whois vs.
CPH (3. Division A)