Sidste år var cadiaN en meget berejst mand. Her ses han på scenen i Brasilien.

150 dage med dårlig mad

cadiaN, valde og s1mple har hver deres udfordringer som professionel Counter-Strike-spiller.

Hvem, der bare kunne leve af at spille computerspil. Tanken har måske strejfet en del af os, men livet som esportsudøver er ikke altid lige sjov.

Nu er forårssæsonen for alvor i gang. Mange hold rejser i disse dage til Katowice i Polen for at deltage i IEM Katowice Play-In, og når man har været vant til de hjemlige trygge rammer over jul og nytår, så kan den barske virkelighed godt ligge som et fortrængt minde bagerst i pandelappen.

Særligt maden står for den danske stjerne cadiaN ud som værende et område, hvor arrangørerne bør rette fokus fremadrettet, for med 150 rejsedage om året vil man gerne kunne spise ordentligt.

Uden at cadiaN nævner nogle navne, så er tankerne ledt hen på det samme for MOUZ's dexter og briten smooya, der uden kontekst tørt konstaterer "kød og kartofler" i svarene.

valde har et andet bud på, hvad det værste ved livet som professionel spiller er.

Som tidligere militærmand skulle man ellers tro, at valde havde god erfaring med at fjerne sløringscreme fra ansigtet, men lige lidt hjælper det, når pudderet skal af ansigtet efter at have stået i medie-dagens spotlight.

Værst havde s1mple det dog nok, da han i flere uger blev indlogeret på et hotelværelse, der var hårdt angrebet af mug og svamp på Malta under ESL Pro League og den europæiske RMR sidste år.

#1(Med 0 svar)
1. februar 2023 kl. 10:34
Daffestah
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Spillerne kunne ikke klage til majoren i Rio, shit en morgenmad vi alle fik der :D
#2(Med 3 svar)
1. februar 2023 kl. 11:53
Eath
Har hvert hold ikke også et ansvar over for deres medarbejdere når de er ude og rejse?
Kunne holdet ikke gå ud alene og spise som er betalt af firmaet?

Hvis man ser på fx Astralis, Vitality ovs er de da ude som hold og spise på Mash
#3(Med 2 svar)
1. februar 2023 kl. 12:42
sneppen
ECSTATIC
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Tror det bliver lidt tungt at skulle hele holdet sammen ud og spise 3 gange om dagen 150 dage om året
#6(Med 1 svar)
1. februar 2023 kl. 14:28
Eath
Tjo, men i så fald, uden helt at vide det, kan man få skattefradrag på køb af mad der er købt på en forretningsrejse, så de har da også selv et ansvar
#7(Med 0 svar)
1. februar 2023 kl. 17:22
sneppen
ECSTATIC
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Jeg tænker nu mere på, at det ikke altid passer ind i programmet at skulle ud og finde ordentlig mad 3 gange om dagen når man er ude og rejse. Man bruger selvfølgelig meget af sin tid på at forberede sig eller spille kampe, og det er helt sikkert langt fra altid det passer ind at skulle finde mad andre steder. Catering skal selvfølgelig være i orden på det sted turneringsarrangørerne har indlogeret holdene
#4(Med 5 svar)
1. februar 2023 kl. 12:57
Kristja
Altså med den fede hyre de får for at spille computer. Så kan man sgu ikke tillade sig, at beklage sig over dårlig mad???? det står ham vel frit, at gå ud og købe noget selv eller bestille til hotellet. Virker sgu lidt som et curling problem imo.

Hvis der derimod ikke er "tid" til at spise ude, eller bestille mad fordi man har et tæt pakket program, så kan jeg måske bedre forstå, at man er utilfreds. Altså der er heller ikke nogen der skal fucke med min mad. Men er jeg utilfreds med det jeg får tilbudt, så finder jeg da selv noget andet ^^

Men igen, det kommer vel også an på hvilke aftaler de forskllige hold har med TO's
#5(Med 1 svar)
1. februar 2023 kl. 14:11
leandr
Så du går fra at skrive man ikke kan tillade sig at beklage sig - til at det kan måske godt, hvis der ikke er tid til det - til at det måske omfatter hvilke aftaler man har med TOs. Så din kommentar har faktisk ingen pointe? :D
#10(Med 0 svar)
3. februar 2023 kl. 13:47
Kristja
Jamen det gik op for mig, at der manglede meget kontekst. Så det var jo pludselig ren spekulation fra min side af. Så det var jo sort snak det meste :D
#8(Med 2 svar)
1. februar 2023 kl. 18:59
RasmusRoev
Bare at du nævner lønnen som begrundelse gjorde, at jeg ikke gad læse resten. Kan dog se på #5 at det også ville ha været spild af tid :)
#9(Med 1 svar)
3. februar 2023 kl. 13:46
Kristja
Hvordan kan lønnen ikke spille en faktor? Jeg tænker ihvertfald at der er flere fattige/hjemløse der gerne ville bytte tilværelse med ham. Og som ikke ville beklage sig :)
- Meeeen du tog dig alligevel tid til at sende en kommentar afsted, så tak for det!
#11(Med 0 svar)
6. februar 2023 kl. 09:10
RasmusRoev
Fordi det argument holder ikke! Man kan ALTID finde en, som har det værre end den vi snakker om. Og derfor skal personen så bare makke ret, og aldrig brokke sig? Cadian har jo kæmpet sig til det han har. Derfor må han sku godt brokke sig over lorte forhold!
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.