
Nu skal de sidste kampe spilles i BLAST-gruppespillet
Efter ti dages kampe i BLAST Premier Spring Groups 2023 er de sidste to kampe over os, når Heroic og Astralis begge skal i aktion.
Førstnævnte hold skal i duel mod BIG, der senest eliminerede Liquid i runden før, efter de vandt stensikkert med 2-0 over det nordamerikanske hold.
Astralis skal derimod møde ruggahs tropper, når det danske mandskab tager imod OG, der har slået Liquid to gange i turneringen som det eneste hold.
blameF og kompagni fik deres første sejr med Buzz og device tilbage på holdet, da de lørdag slog NIP med 2-1.
I begge opgør vil det vindende hold kvalificere sig BLAST Premier Spring Final 2023, mens det tabende hold skal til BLAST Premier Spring Showdown 2023.
Du kan følge med i begge kampene på nedenstående stream i bunden af artiklen eller på TV2 Play.