
SandeN vinder som spiller
SandeN er tilbage som spiller.
I hvert fald ved den fjerde kvalifikation til Road To Nexus #4, hvor han var med til at spille Maknitude øverst på podiet med en 16-9 sejr over Exzentriq United på Overpass i finalen.
SandeN har senest ageret coach for Enterprise med bl.a. bulgarske h4rn og rumænske Blytz.
Maknitude vandt med denne opstilling:
-
SandeN
-
DemoN
-
DEBRE
-
Bear
-
Kaspara
-
rizc (Coach)
Men det var ikke det eneste nævneværdige som skete i den begivenhedsrige kvalifikation, der bød på flere overraskelser.
IGL debut hos XI
XI Sponsorworld spillede deres første kampe med holdets nye IGL, Andie, som har taget over for KeyziiN. Sidste gang Andie spillede i POWER Liga-regi var i 1. division for DREAM Alliance i sæson 20.
Holdet kom til tredje runde, hvor de blev slået ud af Falcons.
Stor sejr for HEP! Gaming
Man behøver ikke at vinde en million kroner eller lave et cadiaN 1v5 clutch, før man fejrer en god sejr.
Det er HEP! Gaming beviset på. Holdet har haft det svært i starten af denne sæson i 3. division B, men i aften slog de SERA WiWi.host fra 1. divisionen, og det blev fejret med manér. Det er fedt at se - gerne mere af dét!
Det her skal CEPTER BITSKINS, minionbobs, Borghave IF og Maknitude kæmpe om ved Road To Nexus #4.
Førstepræmie
-
10.000 kr.
-
1 x VIP-rum til 10 personer en hel dag
-
5 x Logitech G headset
-
5 x Astralis spillertrøje
-
540 pakker Stimorol tyggegummi
Andenpræmie
-
6.000 kr.
-
5 timers gaming i VIP-rum inkl. mad og drikke
Tredjepræmie
-
4.000 kr.
-
5 x 3 timers gametime til at træne i Astralis Nexus Open Space
Vigtige datoer
Road To Nexus #4
-
Finale i Nexus (4. februar 2023)
Grand Final
-
Finale i Nexus (25. februar 2023)