rain blev kåret som den 13. bedste spiller i 2022.

rain er tilbage til Katowice

FaZe er igen fuldtallige, når de skal spille IEM Katowice 2023 til februar.

Den nybagte far og major MVP-indehaveren rain er tilbage på serveren igen når FaZe tropper op til hovedturneringen ved IEM Katowice 2023.

Det kan man udlede af de offentliggjorte holdkort til turneringen, hvor der også er en del organisationer, som har gjort brug af muligheden for at skrive hele fem personer op som udskiftere.

Men hvor det måske kunne give mening for hold som f.eks. Evil Geniuses, der med deres 15 spillere i organisation har masser af spillermateriale at tage af, så må man ikke håbe, at Heroic kommer til at gøre brug af deres 2., 3., og 4. position på udskifterlisten.

Her finder man nemlig organisationens analytiker sheddaN, Head of Performance Kasper Straube Hansen samt Performance Coach og tidligere landsholdsspiller i håndbold Lasse Svan Hansen.

Gammel kending

I første omgang er det dog den tidligere Heroic-spiller og stand-in-mester, NaToSaphiX, som bliver kaldt til dåd, hvis en fra Heroic's startfemmer ikke er i stand til at spille.

NaToSaphiX kan hive sin gamle Heroic-trøje frem, hvis der bliver brug for hans færdigheder.

Udover det, så er hele BIG Academy, ENCE Academy, Young Ninjas og MOUZ NXT blevet skrevet op for deres respektive organisationer.

Listen bekræfter også buster som 5. mand for Cloud9 og KaiR0N- i stedet for n0rb3r7 hos Outsiders.

De to organisationer har dog stadig interz og n0rb3r7 med som udskiftere.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.