
NAVI-vikar tager over for Fessor
Det bliver sdy, som fuldender Montes startfemmer, efter Fessor i sidste uge blev bænket.
Det skriver den ukrainske organisation på Twitter onsdag formiddag.
Fessor blev i sidste uge smidt på bænken i Monte, kort efter en håndskade, og dermed skal danskeren ikke kæmpe med resten af holdet i ESL Challenger Sæson 44.
I stedet bliver det 25-årige sdy, som i store dele af 2022 hjalp til hos NAVI.
Her blev han hentet ind som erstatning for Boombl4 kort efter majoren i Antwerpen, og det blev da også til umiddelbar succes, da NAVI vandt BLAST Premier Spring Final i Lissabon kort efter.
Det kneb dog med for alvor at finde niveauet, og en fast kontrakt til ukraineren, der også tidligere har spillet for blandt andre Spirit, lå ikke i kortene.
Ved BLAST Premier Fall Final i Royal Arena begyndte NAVI så at rotere og bringe npl mere i spil, og sdy's sidste turnering i NAVI-trøjen blev BLAST Premier World Final i december.
Nu slutter han sig til Monte, som i forvejen tæller to ukrainere, nemlig Woro2k og DemQQ.
Holdkortet i Monte er nu:
-
Woro2k
-
sdy
-
DemQQ
-
kRaSnaL
-
BOROS
-- -
Fessor (Bænket)