
b0ychild stopper: Skal være coach
b0ychild er færdig som sportslig ansvarlig for CEPTER BITSKINS, da han i stedet har fået muligheden for at være coach hos en af CEPTER BITSKINS' rivaler.
Det fortæller hovedpersonen selv til Dust2.dk.
Han vil dog ikke ud med, hvilket hold han fremover skal være coach for, men b0ychild ville gerne afsløre, at det er et hold, som spiller i POWER Ligaen.
b0ychild har været sportslig ansvarlig for CEPTER BITSKINS i knap halvandet år, og før det var han selv spiller.
Han har spillet for flere danske top 10-hold som Great Danes, Alpha og Atlando, inden han i 2019 lagde musen på hylden, da han snart skulle være far.
CEPTER BITSKINS har endnu ikke meldt ud, hvem der overtager rollen som sportslig ansvarlig.
CEPTER BITSKINS tæller følgende spillere:
-
alexsomfan
-
PERCY
-
mupzG
-
smF
-
Ryxxo