
Disse spillere kom nær top 20
Traditionen tro har HLTV løftet sløret for hvilke spillere, der akkurat faldt udenfor top 20 på listen over verdens bedste i det forgangne år.
På 21.-pladsen lige bag Outsiders' Jame kommer NAVI-kaptajnen electroNic. Han er efterfulgt af Liquid-duoen EliGE og NAF.
Det er første gang i fem år, at EliGE falder uden for top 20. Den 25-årige kom listen for første gang i 2017 og har været at finde blandt verdens bedste hvert år lige siden. Hans højeste placering var i 2019, hvor han blev nummer fire. I 2021 blev han tildelt 19.-pladsen.
electroNic har ligeledes været fast inventar i toppen i flere år. Han har været med hvert år siden 2018, hvor det er blevet til en 4.-, 6.-, 5.- og 7.-plads. I 2022 overtog han dog rollen som ingame leader. Alligevel var russeren tæt på atter at komme med på listen.
På 24.-pladsen kommer den 21-årige OG-spiller degster, der endnu har til gode at blive kåret som en af verdens 20 bedste spillere.
Top 21-24:
-
21.
electroNic
-
22.
EliGE
-
23.
NAF
-
24.
degster
Herefter bliver rækkefølgen mere tilfældig, men her nævnes blandt andre danske k0nfig og cadiaN, der begge har gjort sig fortjent til et tip med hatten.
Top 25-31:
-
SunPayus
-
k0nfig
-
FL1T
-
syrsoN
-
cadiaN
-
REZ
-
HObbit