Sådan ser NIP's startfemmer ud. Foto: NIP

NIP gafler Flames-tvillinger

De hollandske tvillinger skal blandt andet forsvare NIP's ære i ESL Impact League.

Nayomy og Qiyarah skifter med omgående virkning fra Copenhagen Flames til NIP.

Det skriver de to organisationer på Twitter fredag eftermiddag.

I september samlede NIP et kvindehold med flere tidligere Copenhagen Flames-spillere, blandt andre jenkon og 7licious, og holdet skulle blandt andet stille til start i den europæiske del af ESL Impact League.

Her endte NIP med en 5.-6. plads foran blandt andre Astralis' kvindehold. Placeringen var dog ikke nok til at gå videre til LAN-finalerne, og derfor skal der nu skiftes ud.

Det betyder blandt andet, at 7licious ryger på bænken, mens der igen er spejdet mod Copenhagen Flames for at finde spillermateriale.

Hollandske Qiyarah og Nayomy er tvillinger og har siden august sidste år tørnet ud for Copenhagen Flames' kvindehold, Flames Shieldmaidens.

NIP's kvindehold stiller blandt andet til start i ESL Impact League sæson 3, som skydes i gang til marts og kulminerer med LAN-finale til IEM Dallas til juni.

Dermed består NIP's kvindehold nu af:

  • ASTRA

  • Sverige jenkon

  • pauliiee

  • Qiyarah

  • Nayomy

#1(Med 0 svar)
13. januar 2023 kl. 18:58
Cass
Det er så syg en signing. Qiyarah og Nayomy er alt for vilde. Det er også bare for vildt at de er tvillinger - er der andre hold med tvillinger eller søskende?
#2(Med 0 svar)
13. januar 2023 kl. 20:04
Unlucky-Luke
cool
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.