
Mixhold vinder første kvalifikation
Den første af fire kvalifikationer til Road to Nexus #4 er ovre, hvor et mixhold bestående af buNNy, Inspire, FakeZ, Vster og leakz løb med sejren.
I finalen stødte mixholdet sammen med Exzentriq Utd, der består af et par velkendte ansigter i form af ANSG1, wezx, wAGNR, PURK og thamlike.
minion bobs-mandskabet er derfor som det første hold klar til LAN-finalerne i Astralis Nexus den 4. februar. Her vil det vindende hold sikre sig en plads i Road to Nexus Grand Final.
Til Road to Nexus Grand Final venter FG.Sharkgaming, Atlantic og Route8.
Den næste kvalifikation spilles på lørdag i næste uge, hvor endnu et hold vil sikre sig en plads i Road to Nexus #4.
Vigtige datoer
Road To Nexus #4
-
Kvalifikation #1 (7. januar 2023)
-
Kvalifikation #2 (14. januar 2023)
-
Kvalifikation #3 (21. januar 2023)
-
Kvalifikation #4 (28. januar 2023)
-
Finale i Nexus (4. februar 2023)
Grand Final
-
Finale i Nexus (25. februar 2023)