
MASONIC henter duo ind på prøve
kiR og vester kan meget vel være de næste til at trække i MASONIC-trøjen.
De to spillere er nemlig hentet ind på prøve lige nu. Det har MASONIC annonceret på Twitter fredag middag.
Overfor Dust2.dk uddyber blaq, der er administrerende direktør og konstitueret coach i MASONIC, hvorfor det lige netop er kiR og vester, der har fanget interessen.
Der er flere årsager til, at vi har valgt at prøve med Andreas og Mads, men nogle af vigtigste punkter må være, at begge spillere er meget seriøse omkring deres karriere og spil.
De forsøger hele tiden at være godt forberedte og at flytte sig individuelt for at kunne levere et niveau på det hold, de indgår på. Det er blevet meget tydeligt for mig, efter vi er begyndt at arbejde sammen.
blaq slår samtidig fast, at de to spillere, der til sammen har et CV, som blandt andre tæller Tricked, Astralis Talent, CEPTER BITSKINS og Sashi, i prøveperioden skal bruges på nogle lidt andre positioner.
Begge spillerne skal bruges i nogle andre roller end der hvor de har spillet på deres seneste hold, så der er også store krav til at de arbejder benhårdt for at komme på plads. De har ikke vidst andet, end at de er opgaven voksen.
Alle gode gange tre
De to aspirerende MASONIC-spillere er langt fra nybegyndere, når det kommer til POWER Ligaen. kiR har som den eneste vundet POWER Ligaen hele seks gange, mens vester gennem flere sæsoner har gjort livet surt for modstanderne.
Og blaq har da også kun rosende ord til overs for duoen.
Da jeg selv var spiller, konkurrerede jeg ofte mod KiR, og jeg har altid haft stor respekt for ham som spiller. Jeg husker særligt. at jeg var meget imponeret i hans tid med det gamle Serenic, hvor birdfromsky var IGL.
vester har længe fremstået som en stærk spiller, og uden en tydelig rolle på de hold, han har indgået i, så er jeg imponeret over hans viljestyrke og niveau.
Han har også en særlig positiv energi over ham, når jeg har mødt ham og set ham spille for andre hold, og det er vigtigt, at man ikke undervurderer vigtigheden af den gode energi.
De to spillere kan altså vise sig at være de brikker, der kan fuldende puslespillet for blaq og resten af MASONIC, der skyder 22. sæson af POWER Ligaen i gang den 16. januar.
Nu er vester og kiR på prøve, og så følger vi planen - nemlig at bygge det hold, som kan vinde trofæet i POWER Ligaen tre gange i streg. Vi går efter rekorden, slutter blaq.
Med dagens nyhed består MASONIC's holdkort af:
-
J3nsyy
-
Anlelele
-
Tauson
-
kiR (Prøve)
-
vester (Prøve)
-
blaq (Coach)