br0 har leveret varen for Astralis Talent, hvorfor han nu belønnes med en kontrakt.

Ændringer hos Astralis Talent

br0 er blevet tilknyttet Astralis Talent permanent, mens der også er sket noget på trænerposten.

Astralis har netop præsenteret Buzz som ny spiller på førsteholdet, hvorfor MistR bliver rykket tilbage på talentholdet, hvor han oprindeligt spillede.

Samtidig er br0 bliver tilknyttet som fast spiller for Astralis Talent, efter en rigtig god periode for den 20-årige dansker.

br0 var en afgørende spiller for Astralis Talent i POWER Ligaens grundspil, og i slutspillet endte han med en rating på 1.37, hvorfor modstanderne konstant måtte forholde sig til br0 som en stor trussel.

Det endte med at give Astralis Talent en andenplads i den netop afsluttede sæson.

Astralis Talent tæller dog seks spillere nu, og dagens annoncering melder ikke noget om, at nogle af de fire andre er blevet bænket.

Astralis har da også tidligere forsøgt sig med et hold bestående af seks spillere, hvor der løbende skiftes mellem dem, så det er ikke utænkeligt, at de vil forsøge sig med den model igen.

Også på trænerfronten er der sket noget, da den tidligere Astralis Talent-spiller R0nic hentes ind som ny træner. Han erstatter FaagaN, når dennes kontrakt udløber ved årsskiftet.

Astralis Talent ser nu således ud:

  • Danmark Altekz

  • Danmark jarko

  • Danmark Kristou

  • Danmark br0

  • Danmark Patti

  • Danmark MistR

  • Danmark R0nic (Coach)

#1(Med 1 svar)
22. december 2022 kl. 11:17
DOMINA7HOR
Spændende med så ung og til dels uprøvet herre i coach rollen, men jeg ønsker R0nic alt det bedste! Det er i hvert fald ikke det værste setup at udvikle sig i.

Hvad br0 angår, så er det fuldt fortjent, at han kommer på kontrakt. Han har gjort det godt.
Tror dog ikke de fortsætter med seks spillere. Forventer, at mindst én forlader holdet.
#6(Med 0 svar)
23. december 2022 kl. 09:59
TheKonkel
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
R0nic er faktisk ikke uprøvet, han har været coach for flere hold det sidste års tid.
Jeg tror det bliver hammer godt !
#2(Med 0 svar)
22. december 2022 kl. 11:52
TheAndrew
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Stort tillykke R0nic - det bliver spændende at følge!
#3(Med 0 svar)
22. december 2022 kl. 13:26
WitaCasts
Dust2.dk Caster
Dust2 fantasy vinder
Fortjent at br0 får kontrakten i hus, spændende at følge Ronics vej som coach, ikke lang tid siden han rendte rundt på Fiaten i 1. div.

Spændende at se om man ender med at skifte til et seksmandsroster eller om Patti må lade livet for aldersgrænsen ift. WePlay osv.
#4(Med 1 svar)
22. december 2022 kl. 14:19
Onychiax
Mega fede hold og ændringer!

Håber bare rigtig mange får fortalt Astralis de lige skal gribe kampene igennem på en anden måde.
Patti ud så Astralis Talent kan stille med et U21 hold 💪🏼
#5(Med 0 svar)
22. december 2022 kl. 15:20
Zenta
kommer ikke til at ske :D)
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.