Nu er tilmeldingen til næste sæson åben

Tilmeldingen til næste sæson af POWER Ligaen og divisionerne er nu åben.

Vi har nu åbnet for tilmeldingen til den næste sæson af POWER Ligaen, sæson 22, som skydes i gang den 16. januar og løber frem til og med den 15. marts.

Herefter er der relegation og slutspil. Der er deadline for at ansøge om en plads den 2. januar kl. 22:00, hvorefter alle ansøgere modtager en email om hvorvidt de er optaget i POWER Ligaen eller ej.

Som altid koster det 1250 kroner per hold at deltage, og pengene dækker betaling for op til ni spillere. Man kan maksimalt være syv spillere registreret samtidig, men i transfervinduet er det muligt at fjerne to spillere og tilføje to nye.

Hurtige informationer om POWER Ligaen Sæson 22:

  • Start: 16. januar

  • Grundspil slut: 15. marts

  • Format: Grundspil med to BO1-kampe mod hver modstander, herefter slutspil

  • Pris: 1.250 kr. per hold

  • Antal hold per ejer: Ubegrænset

  • Præmiepulje: Minimum 114.000 kr.

  • Rykning af kampe: Kampe kan rykkes til andre kampdage, dvs. mandag, tirsdag og onsdag i de uger, hvor der er kampe, dog ikke senere end den sidst planlagte kamps spilledag.

Vigtigt om tilmeldingen

Tilmeldingen foregår som en ansøgningsproces til de få ledige pladser, der måtte være i divisionerne. Der er typisk mange hold, som forlænger sin deltagelse, og derfor er det vigtigt, at man er opmærksom på det, når man tilmelder sig.

Hvis der fx kun er ledige pladser i 4. division, men man i ansøgningen vælger '3. division eller derover', kommer man ikke i betragtning til en af de ledige pladser i 4. division. Man skal derfor ansøge til den laveste division, som man vil tage til takke med.

Selvom man fx vælger '4. division eller derover' kan man sagtens få en plads i 2. division, hvis vi vurderer, at man passer bedst ind der.

Tilmelding sker her!

Tilmeldingen lukker mandag den 2. januar 2023 kl. 22:00.

Hvis du har spørgsmål til ligaen eller ansøgningsprocessen er du meget velkommen til at skrive en kommentar til denne artikel eller sende en email til [email protected].

Faktaboks

Kampdage i Sæson 22

POWER Ligaen - Grundspil

  • 16. januar - Kampstart mellem kl. 18. og 22

  • 23. januar - Kampstart mellem kl. 18. og 22

  • 30. januar - Kampstart mellem kl. 18. og 22

  • 6. februar- Kampstart mellem kl. 18. og 22

  • 19. februar - Transfervindue

  • 20. februar - Kampstart mellem kl. 18. og 22

  • 27. februar - Kampstart mellem kl. 18. og 22

  • 6. marts - Kampstart mellem kl. 18. og 22

  • 13. marts - Kampstart mellem kl. 18. og 22

POWER Ligaen - Slutspil og Relegation

  • 20. - 26. marts

1.-5. Divison Grundspil

  • 17. januar - Kampstart mellem kl. 18. og 22

  • 18. januar - Kampstart mellem kl. 18. og 22

  • 24. januar - Kampstart mellem kl. 18. og 22

  • 25. januar - Kampstart mellem kl. 18. og 22

  • 31. januar - Kampstart mellem kl. 18. og 22

  • 1. februar- Kampstart mellem kl. 18. og 22

  • 7. februar- Kampstart mellem kl. 18. og 22

  • 8. februar- Kampstart mellem kl. 18. og 22

  • 19. februar - Transfervindue

  • 21. februar - Kampstart mellem kl. 18. og 22

  • 22. februar- Kampstart mellem kl. 18. og 22

  • 28. februar - Kampstart mellem kl. 18. og 22

  • 1. marts - Kampstart mellem kl. 18. og 22

  • 7. marts - Kampstart mellem kl. 18. og 22

  • 8. marts - Kampstart mellem kl. 18. og 22

  • 14. marts - Kampstart mellem kl. 18. og 22

  • 15. marts - Kampstart mellem kl. 18. og 22

1. - 5. Division - Slutspil & Relegation

  • 20. - 26. marts

#1(Med 1 svar)
2. januar 2023 kl. 19:34
Daddy_sT4bY
Hvornår får man ca svar på om man har et spot?
#2(Med 0 svar)
2. januar 2023 kl. 20:53
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
I morgen eller onsdag
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.