
Se en anden side af cadiaN i ny video
Du er måske vant til at se cadiaN eksplodere af energi efter et clutch eller en vigtig sejr.
Hverken skærme, stole, reklame-bannere, medspillere eller sågar cadiaN selv kan vide sig sikker, når den danske IGL lader følelserne få frit løb.
Du har måske også hørt en af hans famøse og intense "huddles", hvor han hyper sine holdkammerater op lige inden holdet sætter sig ved computerne.
Men i to vlogs fra Heroic's store trium i Royal Arena får man et indblik i kaptajnens mere afdæmpede og seriøse side.
Ledelsesstilen er en helt anden, når cadiaN gennemgår gameplan og minder sine spillere om de indbyrdes aftaler, selvom det er lige efter at have tabt andet map, Inferno, til FaZe i finalen.
Vi spiller på vores premisser, vi gør vores ting. Går det galt nogle gange? Ja, men er det også fuldstændig fremragende tit? Ja.
Bliv ved med at gøre vores ting - stol på hinanden, lyder det fra cadiaN.
Specielt debriefingen i Heroic's "omklædningsrum" efter finalesejren, hvor spillere, stab, familie og venner står i en stor cirkel med armene på hinandens skuldre, mens cadiaN takker og reflekterer over sejren, skal ses.
Talen kan høres 8 minutter og 20 sekunder inde i "How Heroic Became Champions! | BLAST Fall Finals Vlog #2".