IceBerg havde fundet de brede skuldre frem til at bære Tricked til semifinalen.

Kaptajnen viser vejen

Med en pragtpræstation skød IceBerg Tricked i POWER Ligaens semifinale.

Tricked er videre til semifinalen i POWER Ligaen.

Det står klart, efter de netop har slået Atlantic sikkert 2-0 i tirsdagens anden kvartfinale i POWER Ligaen.

Sejren kom i hus takket være en storspillende kaptajn IceBerg, der egenhændigt bar holdet gennem Vertigo, hvor Tricked vandt 16-11. På mappets 27 runder fik han skudt 34 og endte med en ADR på hele 137,8.

Herefter ventede Mirage, og selvom Lucky også kom fint med her, så var IceBerg igen helt ustyrlig. Den 22-årige IGL var her, der og alle vegne, og der var ikke meget tvivl om kampens udfald.

Her lykkedes det IceBerg og Lucky at skyde sejren hjem til Tricked, da de lukkede mappet 16-10. De to endte øverst på scoreboardet.

Dermed er det Tricked, som skal i ilden mod Astralis Talent i tirsdagens sene semifinale. I den anden semifinale mødes MASONIC og Flames Ascent.

Tricked
2 - 0
Atlantic
Alle maps
Tricked K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Danmark Oliver 'IceBerg' Berg 59 - 40 +19 125.0 81.1% 1.71
Danmark Oliver 'kwezz' Rasmussen 45 - 32 +13 84.9 77.4% 1.37
Danmark Philip 'Lucky' Ewald 45 - 31 +14 74.9 79.2% 1.32
Danmark Magnus 'Nodios' Olsen 27 - 30 -3 59.6 77.4% 0.93
Danmark Mathias 'PR1mE' Carlsen 32 - 35 -3 69.9 67.9% 0.93
Atlantic K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Danmark Emil 'kroK' Wiedemann 41 - 37 +4 80.1 75.5% 1.16
Danmark Jason 'JBOEN' Boe Nielsen 37 - 39 -2 67.6 58.5% 0.93
Danmark André 'Zanto' Christiansen 33 - 41 -8 75.3 69.8% 0.91
Danmark Daniel 'NoProblemGuy' Lauridsen 25 - 45 -20 58.5 66.0% 0.74
Danmark Oliver 'oJay' Damm Jensen 32 - 46 -14 62.6 64.2% 0.71
#1(Med 4 svar)
13. december 2022 kl. 17:45
wiLL
Guld Sæsonkort Sæson 18
Visen den på dansk stream? 😍
#2(Med 3 svar)
13. december 2022 kl. 17:46
ZaNwish
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Tror kun tv2 har vist dem.
#3(Med 2 svar)
13. december 2022 kl. 17:53
wiLL
Guld Sæsonkort Sæson 18
Dvs jeg har været dum nok til at side og se russisk tidligere, når de blev vist på tv2?
#4(Med 1 svar)
14. december 2022 kl. 00:46
techno
du havde vel ikke regnet med at en dansk turnering KUN ville blive vist på russisk?😅
#5(Med 0 svar)
14. december 2022 kl. 11:11
wiLL
Guld Sæsonkort Sæson 18
Jeg lå med influenza, mit hovede var død 🤣🤣
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.