stikle- kommer ikke til at stå bag Bad News Eagles fremover.

Coachen takker af

Bad News Eagles må på jagt efter en ny coach, da stikle- har valgt at trække stikket.

stikle- er færdig som coach i Bad News Eagles.

Det har den albanske coach annonceret på Twitter torsdag eftermiddag.

I opslaget på Twitter forklarer den 24-årige coach, at det skyldes uoverensstemmelser med resten af holdet.

Beslutningen kommer efter at have haft forskellige visioner og forhåbninger for holdets fremtid. Jeg tror, det vil være en god forandring for begge parter at fremme den respektive udvikling.

stikle- takker desuden holdet for tiden sammen, men han lægger heller ikke skjul på, at det har været hårdt at tage sig af alt det praktiske, der er forbundet med at være uden organisation, som holdet har været, siden de i februar annoncerede Bad News Eagles-projektet.

Jeg vil tage fri for at passe på mit fysiske helbred, da det er blevet forværret med al den stress og det arbejdspres, jeg har måttet udholde i denne tid.

Det har været en fantastisk, men meget trættende oplevelse siden starten af ​​2022, hvor jeg har skullet arbejde som coach, manager og social media manager på samme tid og beholde et funktionelt team og organisation på samme tid, skriver han blandt andet.

stikle- og resten af Bad News Eagles blev samlet igen i begyndelsen af året, efter de for en kort stund var gået hver til sit, da to af spillerne brød med BLINK, som havde de fem spillere på kontrakt.

Kort efter brød resten af spillerne med organisationen for i stedet at blive genforenet alle fem på ny.

I begyndelsen af februar annoncerede de så, at de ville tørne ud under Bad News Eagles-banneret, og det kosovo-albanske superhold spillede sig hele vejen til majoren i Antwerpen, hvor de nåede Legends Stage.

Bedriften om at komme til en major blev gentaget efter sommerpausen, da rigoN og co. spillede sig til IEM-majoren i Rio. Her leverede de dødsstødet til FaZe, som blev sendt ud af Legends Stage 0-3.

Med stikle-'s afgang er Bad News Eagles nu:

  • rigoN

  • ⁠sinnopsyy⁠

  • ⁠gxx-

  • juanflatroo

  • SENER1

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.