
Problemerne fortsætter for G2
Kampen mod Liquid var det første officielle opgør i over to uger for G2, og det faldt ikke ud til HooXi og NiKo's fordel. Om rusten havde sat sig, og den lige skal bankes af først, vides ikke, men der var flere øjeblikke, hvor holdet ikke marcherede i samme takt.
Liquid var G2 overlegen på Vertigo, men på Mirage så det længe godt ud for G2, der kom foran 12-6, før problemerne begyndte at vise sig på T-siden.
Liquid lykkedes med flere retakes, hvor G2-spillere blev skudt i uheldige positioner, mens de var i gang med at stille sig i post-plant-setups.
G2 møder Fluxo i morgen, torsdag, og der vil alt andet end en sejr være endnu en kæmpe skuffelse.
Liquid får æren af at skulle op imod et NAVI, der ser sårbare ud, i kampen om en plads direkte til semifinalen i Royal Arena lørdag.