
cadiaN er choppers yndling
Det bliver en brag af en kvartfinale, når Heroic og Spirit støder sammen på serveren.
Det udtaler Spirits magixx, der ligesom Heroic har gentaget bedriften fra majoren i Antwerpen og skudt sig til endnu et major slutspil.
Og det er der en god grund til. De to hold har nemlig den samme spillestil, ifølge magixx.
I et interview med HLTVs striker efter Spirits sejr over Liquid, der sendte dem i slutspillet, fortæller den unge russiske rifler, at Spirit i starten af året modellerede deres egen spillestil efter Heroics.
Vi kiggede alle sammen rigtig meget på Heroic. De var en form for inspiration for, hvordan vi skulle opbygge vores spil. Vi har hugget en del af deres ting. Vi respekterer dem rigtig meget, og cadiaN er choppers yndlings-IGL.
magixx uddybede herefter, hvad det er, Heroic gør så godt.
Nogle hold laver ikke rigtig plays på CT-siden, men Heroics spillestil handler om at være aktiv, søge information, gå efter plays og lave kombinationssetups, der giver åbningskills.
Hvis du ikke er i bevægelse og proaktiv, så venter du bare på, at modstanderen kommer og fucker dig op.
Du kan læse hele interviewet her, hvor der også bliver snakket om kampen mod Liquid og w0nderfuls indtræden på holdet.






















