
Trods skuffelse: Vitality indtager førsteplads
Nogle gange handler det ikke om at vinde.
Nogle gange handler det bare om ikke at være den største taber.
Det er Vitality og FaZe bevis på i denne uges opdatering af verdensranglisten.
For mens Vitality skuffende måtte forlade majoren i Rio efter at være gået 1-3 i Legends Stage, så var det alligevel en større skandale for de regerende mestre FaZe, der ikke fik en eneste sejr.
Det afspejler sig i HLTV's verdenrangliste, hvor FaZe taber førstepladsen til netop Vitality.
Majoren kan afgøre resten af året
Top fem på verdensranglisten ligger utrolig tæt. Der er kun lidt over 130 point fra #1 Vitality (780) og ned til #5 Cloud9 (648).
Med både Vitality og FaZe ude af majoren, er der dødt løb mellem NAVI, Cloud9 og Liquid, hvor sidstnævnte i skrivende stund ikke er sikret en plads i slutspillet endnu.
Herefter ligger resten holdene i slutspillet, der alle klatrer to pladser op på ranglisten.
Altså lige bortset fra Heroic, der på trods af at være gået 3-1 i Legends Stage falder tre pladser.
fnatic bliver også belønnet for deres flotte major-run og rykker tre pladser op og er nu på 16. pladsen.





















