
Nu skal de sidste slutspilshold findes
Majoren i Rio er nu over halvvejs, og tirsdag skal de sidste hold til slutspillet findes.
Vi ved allerede, at Cloud9, FURIA, Outsiders, Heroic og fnatic er klar til slutspillet, som skydes i gang torsdag, mens vi også har sagt farvel til storhold som FaZe, Vitality og NIP.
Tirsdag skydes i gang med braget mellem ENCE og MOUZ, hvor Snappi, valde og resten af ENCE-mandskabet skal forsøge at fortsætte det fine spil fra mandagens kamp mod Vitality.
Her tog de sejren 2-0, og vi skulle derfor vinke farvel til dupreeh, Magisk og de andre fra Vitality.
MOUZ er omvendt kommet lidt ned på jorden, efter de trods en god start på Legends Stage og senest et par pauseføringer i kampen mod Outsiders måtte se sig slået til sidst.
Når uret viser 18:30 er det dog blevet tid til at få en af favoritterne til at gå hele vejen i kamp. NAVI byder nemlig BIG op til dans, og her er der lagt op til AWP-duel mellem syrsoN og s1mple.
De to hold er braget sammen flere gange det seneste år, men vi skal tilbage til august sidste år, før tabseNs tropper har taget sejren.
Dagen lukkes ned med braget mellem Spirit og Nordamerikas sidste håb, Liquid, der efter planen krydser klinger klokken 22:00.
Alle dagens kampe er mellem holdene, som er 2-2 i swiss-fasen, og det er derfor vind eller forsvind for samtlige mandskaber.
Her er stillingen i skrivende stund:
-
Cloud9 (3-0) -
FURIA (3-0) -
Outsiders (3-1) -
fnatic (3-1) -
Heroic (3-1)
-- -
Liquid (2-2) -
ENCE (2-2) -
BIG (2-2) -
NAVI (2-2) -
MOUZ (2-2) -
Spirit (2-2)
-- -
Sprout (1-3) -
Bad News Eagles (1-3) -
Vitality (1-3) -
NIP (0-3) -
FaZe (0-3)





























