rain og co. er ude af majoren med den dårligste placering for et forsvarende mandskab.

FaZe sætter kedelig rekord

Med søndagens exit fra majoren satte karrigan og co. en kedelig rekord.

Søndag blev FaZe sendt ud af majoren, efter de tabte den afgørende kamp til Bad News Eagles.

Dermed bliver det ikke til titelforsvar i denne omgang for karrigan og co., der i stedet måtte se sig sendt ud med en 0-3-score fra Legends Stage.

Resultatet er samtidig første gang i majorens nuværende format, at det forsvarende hold ryger ud så hurtigt. Det viser en optælling, som Dust2.dk har lavet.

For siden majoren i Atlanta, hvor man gik bort fra GSL-grupper og i stedet tog swiss-formatet i brug, har de forsvarende mestre som minimum vundet én kamp i swiss-formatet.

Fransk fiasko

Vi skal dog tilbage til 2016 for at finde det allerværste resultat for en forsvarende majorvinder.

I 2015 havde franske Envy nemlig vundet DreamHack-majoren i Cluj-Napoca, men ved den efterfølgende major i Columbus gik det helt galt.

Her sluttede franskmændene på en delt sidsteplads, efter de havnede sidst i deres GSL-gruppe, som desuden talte Astralis, Counter Logic Gaming og Gambit.

Det hører dog med, at der dengang blot var 16 hold med ved majoren. Der har siden Boston-majoren i 2018 været 24 hold med til majoren.

Det eneste, der resultatmæssigt kommer i nærheden af FaZe's fiasko, er Cloud9's opfølger til netop Boston-majoren. Her sluttede holdet nemlig på en delt 12.-14. plads, men holdkortet så markant anderledes ud sammenlignet med det majorvindende hold fra Boston.

Det samme kan siges om Astralis' præstation ved majoren i Stockholm sidste år. Her hentede Astralis nemlig også kun én sejr i Legends Stage, men her hører det med, at der på grund af COVID-19-pandemien var gået over to år siden majoren i Berlin.

Hele listen af majorvindere samt efterfølgende placering kan ses her:

  • DreamHack Winter 2013 - Sverige fnatic (5.-8. plads ved efterfølgende major)

  • ESL One Katowice 2014 - Virtus.pro (5.-8. plads ved efterfølgende major)

  • ESL One Cologne 2014 - Sverige NIP (2. plads ved efterfølgende major)

  • DreamHack Winter 2014 - LDLC (3.-4. plads ved efterfølgende major)

  • ESL One Katowice 2015 - Sverige fnatic (1. plads ved efterfølgende major)

  • ESL One Cologne 2015 - Sverige fnatic (5.-8. plads ved efterfølgende major)

  • DreamHack Cluj-Napoca 2015 - Envy (13.-16. plads ved efterfølgende major)

  • MLG Columbus 2016 - Brasilien Luminosity (1. plads ved efterfølgende major)

  • ESL One Cologne 2016 - Brasilien SK Gaming (3.-4. plads ved efterfølgende major)

  • ELEAGUE Major Atlanta 2017 - Danmark Astralis (3.-4. plads ved efterfølgende major)

  • PGL Major Krakow 2017- Gambit (9.-11. plads ved efterfølgende major)

  • ELEAGUE Major Boston 2018 - USA Cloud9 (12.-14. plads ved efterfølgende major)

  • FACEIT Major London 2018 - Danmark Astralis (1. plads ved efterfølgende major)

  • IEM Katowice 2019 - Danmark Astralis (1. plads ved efterfølgende major)

  • Starladder Berlin 2019 - Danmark Astralis (12.-14. plads ved efterfølgende major)

  • PGL Major Stockholm 2021- NAVI (2. plads ved efterfølgende major)

  • PGL Major Antwerpen 2022- FaZe (15.-16. plads ved efterfølgende major)

#1(Med 0 svar)
7. november 2022 kl. 16:04
RAF
Lidt ekstra salt til såret tak 😅
#2(Med 0 svar)
7. november 2022 kl. 16:41
cleansation
Ærgerligt, men fuldt fortjent må man sige
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.